Som freelancekonsulent er du i skattemæssig henseende at betragte som selvstændig. Det indebærer, at du skal opkræve moms på dine fakturaer til os hver måned og afregne videre til Told og Skat en gang i kvartalet eller halvårligt. Det giver et lille likviditetstilskud i den mellemliggende periode, men er i øvrigt meget simpelt. Vi gennemgår gerne proceduren med dig på et møde hos os.
Derudover skal du udfylde den udvidede selvangivelse og vedlægge et årsregnskab for din konsulentvirksomhed. De fleste vælger at få en revisor til at udarbejde både regnskab og selvangivelse. Prisen for det varierer naturligvis fra konsulent til konsulent, og afhænger af, hvor mange særlige forhold, der skal tages hensyn til.
Vi kan i den forbindelse henvise til en revisor med særlig erfaring fra netop denne type virksomhed.
Under jobsøgning er det vigtig at undgå, at en kunde får tilbudt samme konsulent ad flere forskellige veje. Det har ført til udelukkelse fra jobmulighed, hvis en konsulent selv har henvendt sig til en kunde, samtidig med at han har haft aftale med os om, at vi skulle promote ham på en opgave.
Ligeledes er det konsulentens opgave at sikre, at han ikke promotes via forskellige bureauer på samme opgave. SCR Ciklum tilbyder derfor en kontraheringsaftale og er åben om, hvilke kunder vi promoter konsulenten hos. Tilsvarende forventes loyalitet mod SCR Ciklum fra konsulentens side.
Ofte vil en eksisterende aftale blive forlænget - til gensidig fordel for kunde og konsulent. Det har meget høj prioritet, at man bliver til en opgave er løst færdig hos kunden, og ikke springer fra. Vi har derfor regler i vores konsulentaftaler om, at vi skal adviseres inden en konsulent begynder forhandling om nye opgaver, således at kunden kan nå at tilkendegive, om han vil forlænge.
På arbejdspladsen agerer man som en almindelig medarbejder, og følger de regler og procedurer, der gælder – skrevne som uskrevne. Det er også væsentligt, at man ikke drøfter konsulentlivet med de andre medarbejdere, eller handler på en måde, som kan opfattes som en opfordring eller inspiration til en medarbejder om at forlade kundens firma for konsulenttilværelsen.
Som konsulent skal man optræde professionelt, og ved sin faglige kompetence være et eksempel til efterfølgelse og inspiration for firmaet.
Varigheden er typisk minimum fra 3 – 6 måneder, når der er tale om ressourceforstærkning. Det vil sige i de tilfælde, hvor en virksomhed mangler nogle ekstra hænder til analyse eller programmering. Varigheden er normalt kortere, når der er tale om ekspertbistand, fordi kundens egne medarbejdere tager over, når de selv kan klare opgaven. Der er dog generelt en tendens til at en konsulentaftale bliver forlænget både en og flere gange hos den samme kunde.
En meget stor del af konsulentopgaverne består i programmering og implementering af nye systemer eller programændringer og tilpasninger i forbindelse med markedsføring af nye produkter.
Ekspertopgaverne kan variere fra varetagelse af et udviklerjob indenfor en bestemt branche, hvor forretningsviden og -erfaring er vigtig, og til højt specialiserede job som systemprogrammør eller databasemedarbejder.
Der er en klar overvægt af konsulentopgaver i Københavnsområdet, men SCR Ciklum løser konsulentopgaver over hele landet. Der er selvfølgelig også her forskel over tid i hvor efterspørgslen ligger.
Når du er registreret som freelancekonsulent hos SCR Ciklum, sørger vi for at “sælge” dig til nye kunder. Du behøver således ikke at tænke på salg, men kan koncentrere dig om det du er god til, nemlig det it-faglige arbejde. Vi begrænser m.a.o. de ulemper, som du ellers kan opleve ved freelancetilværelsen.
Hos SCR Ciklum har vi desuden - som de eneste - indført en særlig konsulentkontrakt - en TRY AND BUY kontrakt - som indeholder en ansættelsesoption, der giver dig mulighed for at tage imod et ansættelsestilbud fra kunden, såfremt du en dag ønsker at blive fastansat igen.
Generelt er der ingen særlig grund til bekymring m.h.t. beskæftigelsesmuligheder for den velkvalificerede konsulent. Inden for det enkelte kalenderår er der en tendens til at december, januar og juli måned er stille måneder.
Der er et stort behov for mainframeudviklere med erfaring i Cobol, PL1 og med DB2-erfaring eller erfaring med andre relationsdatabaser.
Der er et stigende behov for ”PC-udviklere” med erfaring i Microsoftværktøjerne .Net, C# og Sharepoint. Endvidere er der fokus på Java og J2EE.
Der er også efterspørgsel på en lang række specialister indenfor datawarehouse, BI og SAP, DBA’er, systemadministratorer og endelig projektledere og forretningskonsulenter.
Afregningen af konsulenthonoraret sker med baggrund i en faktura, som du udarbejder hver måned og sender til os. Vi fakturerer videre til den enkelte kunde, og du får penge fra os umiddelbart efter at vi har modtaget betaling fra kunden. Vi sørger med andre ord for opkrævning af betaling hos kunden og overførsel af penge til din konto. Der kan naturligvis den første måned blive et lille midlertidigt likviditetsbehov, såfremt du i dag er forudlønnet, men det finder vi en løsning på sammen med dig.
Honorarets størrelse afhænger af, om der er tale om nogle få timer eller om en halv- eller helårsaftale. Vi aftaler i alle tilfælde honoreringen med dig inden vi laver en endelig aftale.
SCR Ciklum arbejder tæt sammen med en række softwarehuse. Vi kan derfor tilbyde vore konsulenter deltagelse i briefinger, konferencer og uddannelser. Vi opfordrer meget til at alle konsulenter opnår certificeringer i de områder, hvor de ønsker at placere deres ekspertise.
Nogle af vore kunder tilbyder konsulenter at kunne deltage i den interne undervisning ved overgang til nye versioner af systemer. Det er her mest almindeligt, at konsulenten investerer sin tid gratis.
Som freelancekonsulent får du betaling for den tid du arbejder. Det betyder, at du ikke får løn hvis du er syg. På tilsvarende vis skal du selv betale for din ferie og din eventuelle indbetaling til en pensionsordning.
Din a-kasse flytter du bare over til en af de 2 a-kasser for selvstændige. Der vil i den forbindelse ikke blive nogen periode uden dækning, karens el.lign. Vi hjælper gerne med adresser og de praktiske ting i forbindelse med en evt. overflytning.